Danmarks Statistik Logo
Vejviser i statistikpilDokumentation af statistikpilVaredeklarationerpilTværgående produkterpilFertilitetsdatabasen
Varedeklaration: Fertilitetsdatabasen

Henvendelse:
Forskningsservice
Jørn K. Petersen
39 17 32 32
e-post: jkp@dst.dk

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet
1 Indhold
2 Tid
3 Pålidelighed og usikkerhed
4 Sammenlignelighed
5 Tilgængelighed
6 Supplerende dokumentation




0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Fertilitetsdatabasen

0.2 Emnegruppe
Tværgående produkter

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Forskningsservice
Jørn K. Petersen, tlf. 39 17 32 32, e-post: jkp@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med statistikken er at skabe bedre muligheder for fertilitetsforskning i Danmark.
Etableringen af Fertilitetsdatabasen blev afsluttet i 1992 og omfattede årene 1980-1988.
I 1993 udgav Lisbeth B. Knudsen, Danmarks Statistik, den første analyse af fertilitetsudviklingen på baggrund af Fertilitetsdatabasen. Denne resulterede i offentliggørelsen af publikationen Fertility Trends in Denmark in the 1980s. A Register Based Socio-demographic Analysis af fertility Trends (Statistiske Undersøgelser nr. 44) Samme år udgav Danmarks Statistik artiklen Fertilitetsudviklingen i Danmark i 1980'erne (Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg, 1993:12)
I 1997 udgav Danmarks Statistik artiklen Fertilitetsudviklingen i Danmark fra 1980 til 1993 (Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg, 1997:3).

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Tallene i Fertilitetsdatabasen er sammenlignelige fra 1980 til 1996, som er det seneste opdateringstidspunkt. Hvor der har været ændringer f.eks. ændringen af familiedefinitionen i Danmarks Statistik med virkning fra 1. januar 1991, er der i Fertilitetsdatabasen foretaget en opdatering tilbage i tid. Den nugældende familiedefinition er således til rådighed tilbage til 1980.

0.6 Kilder
Flg. registrer i Danmarks Statistik er anvendt:
Befolkningsstatistikregistret
Medicinsk fødsels- og dødsfaldsregister
Derudover anvendes også medicinsk fødselsregister, Sundhedsstyrelsen.

0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik.

0.8 Indberetningsbyrde
Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre.

0.9 EU-regulering
Ingen


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Fertilitetsdatabasen belyser kvinders fertilitetsmønster i relation til deres sociale forhold, herunder bl.a. deres erhvervs- og uddannelsesmæssige placering. Fertilitetsdatabasen indeholder også oplysninger om samtlige mænd i landet, både dem, der bliver fædre og dem, der ingen børn har.

1.2 Statistiske begreber
Population:
I Fertilitetsdatabasen indgår tre typer af populationer: kvinder, mænd og børn. Derudover kan der ud fra familie/husstandsoplysninger dannes samboende par og familier med og uden børn.

For børnene er der hentet en række variabler, som vedrører situationen på fødselstidspunktet, mens både mænd og kvinder kan beskrives hvert år fra 1980. Disse beskrivelser omfatter alle kvinder og mænd i Fertilitetsdatabasen, uanset om de har børn eller ej.

Kvinder:
Fra Befolkningsregistret er identificeret samtlige kvinder i fertil alder (den alder hvor kvinden kan blive gravid, således kvinder i alderen 13-49 år). Kvinderne er udtrukket fra 1. januar 1980 og dermed født i årene 1930-1968.

Mænd:
Tilsvarende er der fra Befolkningsregistret hvert år, siden 1. januar 1980, udtrukket en population af mænd, der er mindst 13 år gamle. Da også mænd der er fyldt halvtreds bliver fædre, er der i princippet ingen aldersafgrænsning opefter. Ganske få mænd får imidlertid børn i en alder af 60 år og opefter. I praksis arbejdes derfor med en øvre grænse på 64 år.

Børn:
Børnene er primært identificeret ud fra Befolkningsstatistikregistret og Danmarks Statistiks medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister. Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen har kunnet få et barn.

Variabler:
Fertilitetsdatabasen indeholder et stort antal variabler der omhandler demografiske oplysninger såsom alder ved første fødsel, gennemsnitligt antal børn ved en given alder, kaldet pariteten, samt afstand mellem børnefødsler - benævnt spacingen.

Statistiske mål:
Aldersbetingede fertilitetskvotienter
Gennemsnitlig alder ved første barns fødsel
Gennemsnitlig antal børn i aldrene:
- 25, 30 og 35 år for kvinde,
- 27, 32 og 37 år for mænd
Andelen af mænd og kvinder uden børn i samme aldre


2 Tid


2.1 Referencetid
Populationen opgøres hvert år den 1. januar.
Demografiske oplysninger foreligger første gang pr. 1. januar 1980.

2.2 Udgivelsestid
Tal fra Fertilitetsdatabasen udgives ad hoc.

2.3 Punktlighed
Fertilitetsdatabasen opdateres, når oplysningerne fra grundregistrene foreligger.

2.4 Hyppighed
Da udviklingen i fertiliteten ændrer sig meget lidt fra år til år, tilstræbes der udgivelser i 5-års intervaller.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Danmarks Statistiks registre:
For en vurdering af pålideligheden af de af Danmarks Statistiks registre, der indgår i Fertilitetsdatabasen, henvises til beskrivelsen af disse.

Beregnede variabler i Fertilitetsdatabasen:
En sammenligning af paritetsoplysninger (det antal børn kvinden får) beregnet i Fertilitetsdatabasen, med oplysninger om paritet i Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister, indberettet af jordmødrene på baggrund af kvindernes oplysninger om tidligere antal børn, viser næsten fuld overensstemmelse. Således er paritetsoplysningerne i Fertilitetsdatabasen pålidelige.

For en uddybning af validiteten af beregnede variabler i Fertilitetsdatadasen henvises til artiklen: Paritetsoplysningen i Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister. Validering ved hjælp af ny fertilitetsdatabase i Danmarks Statistik, Ugeskrift for læger 1993, af Lisbeth B. Knudsen.

3.2 Usikkerhedskilder
En væsentlig usikkerhedskilde vedrører bestemmelsen af antallet af børn. Det er kun børn med en forældrehenvisning til en kvinde og/eller mand, der indgår i Fertilitetsdatabasen.

Af samtlige udtrukne børn født fra 1942 frem til 1989, var det således kun 69,4 pct., der havde en forældrehenvisning til deres mor. Ses på børn udtrukket i perioden 1960 til 1989 havde 96,7 pct. en henvisning til deres mor, mens 99,3 pct. af børnene, udtrukket i perioden 1973-1989, havde en henvisning til deres mor.

Den store andel af manglende henvisninger til forældrene i de ældste kohorter skyldes fortrinsvis, at børn er indvandret til Danmark som voksne.

En væsentlig usikkerhedskilde vedrører bestemmelsen af antallet af børn. Det er kun børn med en forældrehenvisning til en kvinde og/eller mand, der indgår i Fertilitetsdatabasen.

Af samtlige udtrukne børn født fra 1942 frem til 1989, var det således kun 69,4 pct., der havde en forældrehenvisning til deres mor. Ses på børn udtrukket i perioden 1960 til 1989 havde 96,7 pct. en henvisning til deres mor, mens 99,3 pct. af børnene, udtrukket i perioden 1973-1989, havde en henvisning til deres mor.

Den store andel af manglende henvisninger til forældrene i de ældste kohorter skyldes fortrinsvis, at børn er indvandret til Danmark som voksne.

Der regnes for fuld dækning, og dermed det rigtige antal af børn, for voksengenerationer født i 1945 og børn født fra og med 1960.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Tallene i Fertilitetsdatabasen er sammenlignelige fra 1980 til 1993, som er det seneste opdateringstidspunkt. Hvor der har været ændringer f.eks. ændringen af familiedefinitionen i Danmarks Statistik med virkning fra 1. januar 1991, er der i Fertilitetsdatabasen foretaget en opdatering tilbage i tid. Den nugældende familiedefinition er således til rådighed tilbage til 1980.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Resultaterne fra Fertilitetsdatabasen ligger tæt op af befolkningsstatistikken. F.eks. er der meget små forskelle på beregninger af fertilitetskvotienten.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Fertility Trends in Denmark in the 1980s (Statistiske Undersøgelser nr. 44, Lisbeth B. Knudsen), Befolkning og Valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistiks Forskerplaceringsordning.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Grundmaterialet opbevares i registerform under navnet: Statistikregistret for Fertilitetsforskning

5.3 Dokumentation
Produktdokumentation:
Vejledning i udtræk fra Fertilitetsdatabasen, Danmarks Statistik, juni 1996.
Guide to extracting data from the Fertility database, Statistics Denmark, February 1998 .

Analyser:
Lisbeth B. Knudsen. Fertility Trends in Denmark in the 1980s. A Register Based Socio-demographic Analysis af fertility Trends, Statistiske Undersøgelser nr. 44.

Fertilitetsudviklingen i Danmark i 1980'erne, Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg 1993:12.
Fertilitetsudviklingen i Danmark fra 1980 til 1993, Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg, 1997:3.

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation





Emneord
A - Å (Efter emneord)

Sitemap
Sitemap

Print
Print

Højtaler / Loudspeaker ikon til angivelse af læs højt
Læs op

RSS ikon
RSS

Edag 2
Sikker e-post

English
English version
  Mindre skrifttype   Større skrifttype
Om denne side
Siden er senest redigeret:
16. januar 2006
  Danmarks Statistik - Sejrøgade 11 - 2100 København Ø - - Tlf. 39 17 39 17 Privatlivspolitik