0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 NavnBilregistret og opgørelser herfra
0.2 EmnegruppeTransport
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.Landbrug og Transport
Søren Dalbro, tlf. 39 17 34 16, e-post: sda@dst.dk
Karina Moric, tlf. 39 17 30 32, e-post: kam@dst.dk
0.4 Formål og historieBilregistrets formål er at danne grundlag for statistiske opgørelser vedrørende motorparken, dens ejerforhold og dens anvendelse. Registret danner også grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb.
Registret er etableret i 1992. Det indeholder såvel aktuelle som historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de, der siden er kommet til.
Hertil kommer familiedatadata for befolkningen og data om de virksomheder, der figurerer som ejere af køretøjer.
Registret er pr. 1. september 2003 omlagt fra at være mainframe-baseret til at være baseret på en Oracle-database. Omlægningen er sket i sammenhæng med en tilsvarende omlægning af Centralregistret for Motorkøretøjer, som er det primære kilderegister for bilregistret (til og med 31. december 2007, jf. pkt. 0.6). Omlægningen har ikke haft nævneværdig indholdsmæssig betydning for bilregistret.
Publicering:
Der publiceres en række tilbagevendende opgørelser vedrørende:
- Nyregistreringer, brugtvognshandel mv. samt bestande. Månedlig
- Detaljeret bestandsopgørelse. Årlig
- Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler. Årlig (fra efteråret 1999)
- Familiernes bilrådighed og familiernes bilkøb. Årlig (fra foråret 2000)
Hertil kommer diverse opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere.
0.5 Brugere og anvendelsesområder1. Transportstatistik.
Registrets køretøjsoplysninger anvendes til
- månedlige opgørelser af nyregistreringer mv. af motorkøretøjer,
- årlige opgørelser af bestanden af køretøjer ("Motorparken")
- udtagelse og opregning af stikprøvegrundlag til brug for opgørelserne af national og international vejgodstransport
- opgørelser af køretøjernes trafikarbejde
- opgørelser vedr. køretøjernes emissionsforhold og energieffektivitet.
2. Velstandsstatistik.
Køretøjernes ejeroplysninger er i registret suppleret med data fra en række andre registre i Danmarks Statistik jf. pkt. 0.6.
Disse data anvendes bl.a. i de årlige opgørelser af familiernes rådighed over eller køb af
person-, firma- og varebiler.
3. Lovmodellen.
Registret anvendes til en årlig opgørelse af bilbesiddelse/-rådighed som led i det sammenhængende datagrundlag for regeringens lovmodel.
4. Nationalregnskabet.
Registret anvendes sammen med Erhvervsstatistikregistret til årligt at foretage en erhvervsfordeling af den samlede bilbestand samt at foretage en fordeling af nyregistreringer på erhverv og biltyper m.h.p. investeringsberegninger.
Registret anvendes også som grundlag for en årlig opgørelse af erhvervenes investeringer i nye motorkøretøjer mhp. en beregning af den indgående moms som led i opgørelsen af det harmoniserede momsgrundlag.
5. Servicestatistik.
Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling, fx vedrørende markedsforhold. Brugerne er en bred vifte af private virksomheder indenfor bl.a. autobranchen, konsulentvirksomheder og offentlige institutioner.
0.6 Kilder
Centralregistret for Motorkøretøjer (t.o.m. 2007, herefter SKAT) samt registre i Danmarks Statistik.
Data vedr. køretøjerne:
Centralregistret for Motorkøretøjer, CRM / SKAT, er kilde til registrets oplysninger vedr. køretøjerne, herunder hvem, der ejer dem.
Indsamlingen af data til CRM er t.o.m. 2007 foretaget på motorkontorer rundt om i landet, hvor man har anmeldt transaktioner for et køretøj, fx en nyregistrering, en ejerændringer eller en teknisk ændring. Når køretøjerne først er registreret, genererer registret løbende en række administrative data som fx oplysninger vedr. syn og afgifter.
Kilden til en række af de tekniske oplysninger vedr. køretøjerne i CRM er køretøjernes (standard-)typegodkendelse, som udarbejdes af Typegodkendelsessektionen under Færdselsstyrelsen.
Fra 1. januar 2008 er Centralregistrets (politiets) opgaver med registrering af køretøjer og opkrævning af afgifter (grøn ejerafgift, vægtafgift og vejbenyttelsesafgift) overtaget af SKAT. De ca. 60 motorkontorer er lukket og opgaverne løses nu på skattecentrene. Se også www.skat.dk / motor og nummerplader.
Data vedr. køretøjernes ejere:
Baggrundsdata vedr. køretøjernes ejere hentes fra en bred vifte af Danmarks Statistiks registre. Nye data indhentes en gang om året:
- Erhvervsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Det erhvervsstatistiske register (ESR) under emner Generel erhvervsstatistik
- Indkomststatistikregistret; se varedeklaration vedr. Familieindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser
- Boligstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Familieindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser
- Arbejdsklassifikationsmodulet; se varedeklaration vedr. Familieindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser
- Uddannelsesklassifikationsmodulet; se varedeklaration vedr. Familieindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser
- Det Centrale Oplysningsseddelregister; se varedeklaration vedr. Personindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser
- Befolkningsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Husstands- og familiestatistik under emnet Befolkning og valg
0.7 IndsamlingshjemmelData til bilregistret indsamles med hjemmel i § 6 i Lov om Danmarks Statistik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.
0.8 IndberetningsbyrdeDer er ingen respondentbyrde i forbindelse med bilregistrets ajourføring.
0.9 EU-reguleringRegistret er ikke direkte EU-reguleret, men oplysninger herfra indgår i nationalregnskabet, som er reguleret via Rf 2223 (Nationalregnskab).
1 Indhold1.1 Indholdsbeskrivelse
Registret:
Bilregistret er en database med (database-)tabeller med oplysninger om køretøjer og disses ejere. Ejertabellerne er på husholdningssiden suppleret op til at dække hele befolkningen, mens de på erhvervssiden er suppleret op til at dække alle virksomheder.
Databasetabellerne med køretøjer indeholder oplysninger om de
registreringspligtige køretøjer, der er eller har været aktive siden 1. januar 1992. Databasekonstruktionen betyder, at der for det enkelte køretøj forekommer såvel aktuelle som historiske oplysninger.
Databasetabellerne indeholder ikke oplysninger om
ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne).
De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejerforhold og geografisk lokalisering, jf. pkt. 1.2.
Databasetabellerne med hele befolkningens familieforhold indeholder oplysninger, der er gyldige i et specifikt år. Der er oplysninger om familietype, bolig, uddannelse, indkomst, arbejdsstilling og geografisk lokalisering.
Tabellerne om virksomhederne indeholder data om branchetilhørsforhold og om geografisk lokalisering. Der er mulighed for at indhente oplysninger om antal ansatte og omsætning.
Koblingen mellem tabellerne med køretøjsdata og tabellerne med familie-/virksomhedsdata sker i databasen vha. ejerens CPR- eller CVR-nummer.
Publikationerne:
I
publikationerne foretages løbende opgørelser af bilparkens størrelse og sammensætning samt bevægelser heri som følge af nyregistreringer, afmeldinger, genregistreringer og ejerskifter. Der foretages også opgørelser vedr. nyregistrerede personbilers energieffektivitet samt opgørelser vedr. familiernes bilrådighed og bilkøb.
- Månedligt publiceres "Nyregistrerede motorkøretøjer" i Nyt med opgørelser af nyregistreringer i foreløbige og sæsonkorrigerede tal.
- Månedligt publiceres "Nyregistrerede motorkøretøjer mv." i Transport (Statistiske Efterretninger) med opgørelser af bestandenes størrelse og sammensætning samt bevægelser heri som følge af nyregistreringer, afmeldinger, genregistreringer og ejerskifter for alle køretøjsarter.
- Årligt publiceres i Transport (Statistiske Efterretninger) artiklen "Motorparken", der belyser bilparkens størrelse og sammensætning ultimo året (bestand) på et meget detaljeret niveau, herunder bl.a. geografiske opdelinger.
- Månedligt publiceres i Konjunkturstatistik nyregistreringer på hovedartsniveau i form af tidsserier.
- Årligt publiceres i Transport (Statistiske Efterretninger) en artikel om nyregistrerede personbilers energieffektivitet (km/liter) og egenvægt.
- Hvert andet år publiceres i Transport (Statistiske Efterretninger) to artikler, der belyser alle familier i Danmark mht. deres rådighed over eller køb af køretøjer (personbiler, firmabiler og privatejede varebiler). Opgørelserne er fordelt efter geografi og demografi (familietype, indkomstforhold, uddannelsesforhold, boligforhold, bopæl/geografisk lokalisering, beskæftigelsesforhold).
- Serier fra offentliggørelserne ovenfor er også tilgængelige i Danmarks Statistikbank.
- I oktober 2008 er der publiceret artikler i Nyt og i Transport (Statistiske Efterretninger) om familiernes afstand fra hjem til arbejdssted samt persontransportarbejde med fordelinger efter geografi og demografi (familietype, indkomstforhold, uddannelsesforhold, boligforhold, bopæl/bystørrelse, beskæftigelsesforhold og bilrådighed).
Se i øvrigt pkt. 5. .1
1.2 Statistiske begreber
Hvilke data har vi i registret?
Registret opererer med to enheder, som udgør grundlaget for opgørelserne fra registret:
det enkelte køretøj og
den enkelte ejer. Køretøjerne og ejerne er forbundet i ejerskabsrelationer.
For
det enkelte køretøj foreligger der bl.a. nedenstående oplysninger. Nogle af oplysningerne kan over (men ikke på samme) tid have forskellige værdier for det enkelte køretøj, fx forskellig vægt på forskellige tidspunkter. En *-markering angiver, at oplysningen som hovedregel ikke forandrer sig over tiden.
- køretøjets ident * (dets primære nøgle)
- køretøjets art * (fx person-, vare- eller lastbil)
- anvendelse (fx privat persontransport, godstransport, buskørsel, beboelse)
- stelnummer *
- alder (1. registreringsdato) *
- registreringsnummer
- aktivperioder (ud fra start- og slutdato for nummerplade(-r))
- drivmiddel
- energieffektivitet (km/liter, kun personbiler; fra og med juli 1997) *
- motorvolumen (cm3; fra januar 2006)
- maximal nettoeffekt (kW; fra januar 2006)
- vægt (totalvægt og/eller egenvægt; egenvægt erstattes fra december 2005 med køreklarvægt (ca. = egenvægt + 125 kg))
- fabrikat *
- model *
- variant *
- akselantal *
- akseltryk
- transportmarkeringskode (bl.a. vognmands- og firmakørsel)
- passagerantal
- supplerende anvendelser (forskellige typer anvendelser samt tekniske opbygninger, omkring 80 forskellige koder)
- primær ejer (nuværende og tidligere)
- primær bruger (nuværende og tidligere)
- start- og slutdato for ejerskabsforhold
For
den enkelte ejer foreligger der bl.a. følgende oplysninger:
- CPR-nummer eller CVR-nummer
- geografisk lokalisering (postnummer, kommune, politikreds); gælder både husholdninger, familier og erhverv
- typen på den familie, ejeren indgår i; (fx enlige/par, med/uden børn)
- familiens indkomst; (før og efter skat, faktisk og ækvivalensvægtet)
- familiens bolig; (parcelhus, lejlighed mv. samt ejer/lejer)
- familiens socioøkonomiske gruppe; (selvstændig, lønmodtager, pensionist med diverse underopdelinger)
- familiens uddannelse; (fx faglig, kort, mellemlang, lang)
- ejers branche (hvis ejer = CVR)
- familiens afstand fra hjem til arbejdssted
Definitionen på en
familie er den samme som i befolkningsstatistikken, dvs. en eller flere personer, der bor på den samme adresse, og som er knyttet til hinanden med bestemte relationer (børn eller parfamilier). Begrebet er snævrere end
husstande, hvor der blot er et krav om adressefællesskab.
Til og med 2006 (familiernes bilkøb) og 2007 (familiernes bilrådighed) indgår hjemmeboende børn under 18 år i familierne, mens ældre hjemmeboende børn er selvstændige familier. Der er nu ændret på aldersgrænsen for de hjemmeboende børn, idet hjemmeboende børn under 25 år nu indgår i familierne, mens de ældre fortsat er er selvstændige familier. Den nye definition er taget i anvendelse fra 2006 (familiernes bilkøb) og 2007 (familiernes bilrådighed), som herved foreligger i to versioner med hhv. gammel og ny familiedefinition.
Med den nye definition er der ca. 170.000 færre familier end tidligere.
Der er i øvrigt ikke ændret på de familietyper, der anvendes i opgørelserne, men antal familier i de forskellige grupper er selvfølgelig ændret, bl.a. med færre enlige og flere familier med børn.
Med strukturreformens ændringer af kommuneinddelingen i 2007 er der nu kun 99 kommuner mod tidligere 275. I kombination med ændringerne i familiedefinitionen ovenfor er der f.s.v.a. familiernes bilkøb i 2006 og bilrådighed 2007 fremstillet et opgørelser med såvel de gamle som de nye definitioner;
- gamle kommuner og gamle familier
- gamle kommuner og nye familier
- nye kommuner og nye familier
· · · · ·
Fordeling på sektorer.
I opgørelserne vedr. nyregistreringer af køretøjer, energieffektivitet og motorparken er
antallet af køretøjer også udtryk for, at økonomiske enheder
forbruger,
investerer eller
ejer aktiver. Idet forbrug og investeringer i denne størrelsesorden er centrale størrelser ud fra såvel økonomiske som politisk betragtninger, er det vigtigt at kunne placere dem i de samfundssektorer, der foretager dem.
Sektorerne
Private husholdninger og
Erhverv, som anvendes i opgørelserne, refererer til definitionerne i nationalregnskabet. Her betegnes en økonomisk enhed, der bl.a. kan forbruge, investere, eje aktiver etc., som en
Institutionel enhed, og der skelnes mellem
(Private) husholdninger,
Selskaber,
Offentlige forvaltnings- og serviceenheder og
Non-profit-institutioner. De sidste tre enheder betragtes under et som
Erhverv.
I nationalregnskabet opfattes en husholdning normalt som en lille gruppe personer, som bor på samme adresse, som helt eller delvis deler indkomst og formue, og som deles om visse arter af forbrug. Samtidig vil det gælde i praksis, at en del af husholdningens indtægter, udgifter, aktiver og passiver ikke vil kunne henføres til dens enkeltmedlemmer, men må betragtes som vedrørende husholdningen som helhed.
De økonomiske enheder i erhvervene udfører bl.a. markedsmæssig såvel som ikke-markedsmæssig produktion, og køretøjer indgår her som produktionsmidler.
I opgørelserne vedr. familiernes bilkøb og -rådighed er tilgangen og tællingsenhederne -
antal familier - anderledes. Udgangspunktet er mere velfærdsorienteret med fokus på at belyse befolkningens bilforhold. Det er en type opgørelse, der svarer til at opgøre befolkningens uddannelse, boligforhold, arbejdsstilling og lignende, og det er derfor naturligt at gå ud fra den samme population - dvs. hele befolkningen.
I befolkningsstatistikken skelnes der overordnet set mellem personer, familier og husstande. Når der i bilstatistikken opgøres for
familier, er det fordi en familie begrebsmæssigt - bl.a. samme bopæl, højst to voksne, børn under 18 år og familiemæssige relationer - er det tætteste man kommer på den økonomisk beslutningsenhed, der beslutter et forbrug i denne størrelsesorden.
Den konkrete relation mellem køretøj og ejer bestemmes af, om ejeren er identificeret med et CPR-nummer (placerer ejeren i de
Private husholdninger eller
Familierne) eller CVR-nummer (ejeren er i
Erhvervene, dvs.Selskaber, Offentlige forvaltnings- og serviceenheder eller Non-profit-institutioner).
En særlig udgave af de
erhvervsejede køretøjer udgøres af køretøjer, der ejes af en leasing- eller finansieringsvirksomhed eller lignende, og hvor
leasingtageren (brugeren) enten er en anden virksomhed - erhvervsleasing - eller en person - privatleasing. Det antages, at et køretøj leases, hvis ejervirksomheden er et pengeinstitut eller en anden finansvirksomhed (finansieringsselskab, finansiel leasing, operativ leasing eller lignende).
I de statistiske opgørelser er der en del fordelinger og optællinger på grupper, der er dannet ved sammenlægninger af flere køretøjs- eller ejeroplysninger, fx:
- art og anvendelse; (grupperet til personbiler, varebiler, lastbiler, sættevognstrækkere, busser, motorcykler, påhængs- og sættevogne, campingvogne, traktorer og knallert-45)
- vægte; (en række forskellige intervaller for egen-, total- eller køreklarvægt)
- køretøjernes alder; (en række forskellige intervaller)
- tid; (perioder for transaktioner (måneder, kvartaler etc.) eller tids spunkter for bestande)
- ejerforhold i brancher; (enkeltbrancher grupperet i branchegrupper)
- ejerlokalisering; (postnumre, amter, kommuner etc.)
- indkomst; (forskellige indkomstgrupperinger)
- bolig; (boligform og -type)
- socioøkonomisk gruppe; (bl.a. selvstændige, lønmodtager, pensionister)
- uddannelse; (bl.a. kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse)
· · · · ·
Hvad er det vi tæller i publikationerne og vores øvrige opgørelser?
De primære statistiske mål er
antal nyregistreringer, antal genregistreringer, antal afmeldinger, antal køretøjer samt
antal ejere. Betydningen og anvendelsen af de statistiske mål er:
- Nyregistreringer; er antallet af transaktionen '1. registrering af køretøj' (importerede brugte køretøjer ikke medregnet) i en given periode fx måned eller kvartal. Antallet af transaktioner = antallet af involverede køretøjer.
- Sæsonkorrigerede nyregistreringer; er sæsonkorrigerede serier af antallet af transaktionen '1. registrering af køretøj' for grupperne "Personbiler i alt", "Personbiler i husholdningerne" og "Personbiler i erhvervene". Sæsonkorrektionen af serierne er fra januar 2003 foretaget med X-12 ARIMA. De sæsonkorrigerede tal er årsopregnet så summen over et kalenderår af de sæsonkorrigerede tal er lig summen af originaltallene. De sæsonkorrigerede tal i de historiske serier er sæsonkorrigeret med X-11 ARIMA uden årsopregning.
- Genregistreringer; er antallet af registreringer med en ny nummerplade i en given periode af tidligere indregistrerede køretøjer. En genregistrering forudsætter, at køretøjet tidligere er blevet afmeldt, eller at det er importeret som brugt. Køretøjet vil ofte have været afmeldt (passivt) i en kortere eller længere periode før det genregistreres. Antallet af transaktioner >= antallet af involverede køretøjer (det samme køretøj kan genregistreres flere gange i perioden).
- Afmeldinger; er antallet af afleverede nummerpladesæt til motorkontorerne i en given periode. I bilregistret er det enkelte køretøj herefter passivt indtil det evt. genregistreres. Antallet af transaktioner >= antallet af involverede køretøjer (det samme køretøj kan afmeldes flere gange i perioden).
- Ejerskifter; er antallet af transaktionen 'ejerskift', dvs. når indregistrerede køretøjer skifter ejer uden skift af nummerplade i en given periode. Antallet af transaktioner >= antallet af involverede køretøjer (det samme køretøj kan ejerskiftes flere gange i perioden).
- Brugtvognshandler; er summmen af genregistreringer og ejerskifter i en given periode.
- Bestand; er antallet af køretøjer, der på et givet tidspunkt (typisk ultimo måneden/året) er forsynet med en nummerplade og dermed er aktive.
- Ejere; er antallet af personer/familier, der på et givet tidspunkt ejer en eller flere biler ("Bilrådighed") eller i en given periode har anskaffet sig bil ("Bilkøb").
Nogle opgaver i bilregistret består ikke i at tælle, men i at udtrække enkeltrecords (= et sæt af oplysninger) for køretøjer og/eller ejere ud fra et bestemt kriterium, der svarer til en eller flere af tælleenhederne ovenfor. I så fald tæller vi ikke det antal enheder, der opfylder reglerne for fx en nyregistrering, men nøjes simpelthen med at anvende reglerne til at trække de pågældende records ud til videre bearbejdning i anden sammenhæng.
Vi anvender også statistiske mål for:
- Energieffektivitet/brændstoføkonomi, der opgøres i km/liter ,
- Gennemsnitlig egenvægt, køreklar vægt, totalvægt og lasteevne, der opgøres i kg
- Gennemsnitlig alder, der opgøres i år.
Energieffektiviteten er et sam mmenvejet udtryk for brændstofforbruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder (standardiserede målinger fastlagt i et EU-regelsæt).
Energieffektiviteten kan også udtrykkes ved
brændstofforbrug i liter pr. 100 km.
Til analyser af udviklingen i energieffektiviteten over tid, er de faktiske observationer på forskellige tidspunkter ikke anvendelige, fordi de observerede biler er forskellige mht. vægt, udstyr, motorer mv. For at vise den rent tekniske udvikling, anvendes målet
brændstofforbrug i liter pr. 100 km pr. 1.000 kg bil, hvor egenvægtens indflydelse er elimineret.
Den
gennemsnitlige alder for en gruppe af køretøjer måles i
år, og udtrykker gennemsnittet af de tider, der er forløbet fra køretøjernes 1. registreringsdato til den aktuelle opgørelsesdato.
Middellevetiden for en gruppe af køretøjer måles i
år, og den bestemmes af den delgruppe af bilerne, som på opgørelsestidspunktet er blevet halveret i forhold til opríndelige antal nyregistrerede.
Den
gennemsnitlige lasteevne for en gruppe af køretøjer (bl.a. lastbiler, påhængs- og sættevogne) måles i
kg og udtrykker forskellen mellem køretøjernes højest tilladte totalvægt og egenvægt, dvs. hvor stor en last køretøjerne kan laste.
Familiernes
afstand fra hjem til arbejde opgjort i km. Afstanden udtrykker kun transportbehovet den ene vej, og den er beregnet som summen af de korteste vejdistancer for de af familiens medlemmer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet.Ved at multiplicere familiernes afstande med antallet af familier fås
det potentielle persontransportarbejde. Begrebet udtrykker det transportarbejde, som vil skulle udføres, hvis alle personer rent faktisk flytter sig fra hjem til arbejdssted. Måleenheden er
personkm, og 1 personkm = 1 person transporterer sig 1 km. Udtrykket er parallelt med
godstransportarbejde, som anvendes i den øvrige transportstatistik med enheden
tonkm, der angiver, at 1 ton transporteres 1 km.
2 Tid2.1 ReferencetidRegistret:
Referencetidspunkterne for opgørelser på basis af registret er i princippet valgfri (fra og med 1992), idet en enhver type af
transaktion/bevægelse (jf. pkt. 1.2) kan opgøres for en valgfri periode ligesom en
bestandsopgørelse kan ske på et valgfrit tidspunkt.
Publikationerne:
Serierne vedr. ny- og genregistreringer, afmeldinger, ejerskifter og bestande, der ligger bag de forskellige publiceringer heraf, opdateres 25 måneder bagud en gang om måneden.
- "Nyregistrerede motorkøretøjer" i Nyt indeholder foreløbige tal for aktuel måned, aktuel måned-12, seneste år og år-1 samt indeværende år til dato. Hertil kommer sæsonkorrigerede tal for de seneste 6 måneder.
- "Nyregistrerede motorkøretøjer mv." i Statistiske Efterretninger dækker samme perioder som ovenfor. Hertil kommer bestandsopgørelser primo og ultimo aktuel måned, primo og ultimo aktuel måned i år-1 og primo aktuel måned-24.
- "Motorparken" i St.E. indeholder bestande ultimo seneste opgørelsesår (pr. 31. december).
- I månedstabellen i Konjunkturstatistik belyses nyregistreringer i måneder (kvartaler, år).
- I årsartiklen i St.E. vedr. energieffektivitet omfatter opgørelsen nyregistreringer i den seneste årsperiode, dvs. juli-juni.
- I artiklen hvert andet år i St.E. vedr. befolkningen bilrådighed/bilkøb sker opgørelsen ultimo året (pr. 31. december). Den årlige opgørelse i Danmarks Statistikbank foretages samme dato.
- Serierne i Danmarks Statistikbank er opgjort månedligt eller årligt lige som de tilsvarende opgørelser i St.E. / Nyt
2.2 UdgivelsestidDe løbende publiceringer sker månedlig og årligt.
Registret:
Registret er normalt opdateret med de nyeste oplysninger ca. 3 uger efter afslutningen af den foregående (opgørelses-) måned.
Publikationer:
- Månedsartiklen i Nyt publiceres normalt ca. 3 uger efter afslutningen af referenceperioden (seneste måned)
- Månedsartiklen i St.E. publiceres normalt 3-4 uger efter afslutningen af referenceperioden
- Årsartiklen vedr. motorparken i St.E. publiceres normalt i 1. kvartal i året efter opgørelsesåret
- Månedstabellen i Konjunkturstatistik publiceres normalt ca. 7 uger efter afslutningen af referenceperioden
- Årsartiklen vedr. energieffektivitet i St.E. bliver publiceret i 3. kvartal
- Artiklen hvert andet år i St.E. og årspubliceringen i Statistikbanken vedr. familiernes bilrådighed/bilkøb bliver publiceret i 2. kvartal
- Serierne i Danmarks Statistikbank offentliggøres samtidig med offentliggørelserne i Nyt
2.3 PunktlighedRegistret:
Alle hændelser/transaktioner vedr. enhederne i registret, fx ny-/genregistreringer, ejerændringer eller tekniske ændringer tidsfæstes på den dato, der er anført på det/de anmeldelsesdokument(-er), der indleveres til motorkontoret.
Publikationerne:
Punktligheden for publicering af de nyeste oplysninger i Nyt og St.E. i forhold til den forventede udgivelsestid er normalt 100%.
- Månedsartiklen i Nyt publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
- Månedsartiklen i St.E. publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
- Årsartiklen vedr. motorparken i St.E. har ikke været publiceret separat for 1995, 1996, 1997 og 1998. En samlet version for 1995-1998 blev publiceret i foråret 1999.
- Månedstabellen i Konjunkturstatistik publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
- Årsartiklerne i St.E. vedr. "Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler" er publiceret iht. planerne.
- Artiklerne i St.E. vedr. "Familiernes bilrådighed" og "Familiernes bilkøb" er publiceret iht. planerne.
2.4 HyppighedRegistret:
Registret opdateres en gang om måneden med levering af kopier af CRM's / SKAT's databasetabeller, dvs. færdigbearbejde data.
Skæringstidspunktet for trækket af oplysninger fra CRM / SKAT er natten efter den 12. hverdag i den efterfølgende måned. Dette tidspunkt er valgt efter en afvejning af ønsket om en hurtig statistik imod ønsket om en høj dækningsgrad i forhold til de faktisk foretagne transaktioner i perioden. Dilemmaet opstår, når motorkontorerne / skattecentrene ikke er færdige med at registrere transaktioner vedr. opgørelsesperioden på skæringstidspunktet for trækket af oplysninger til Danmarks Statistik. Mht. betydningen heraf for usikkerhed i de publicerede opgørelser se pkt. 3.1 og 3.2
Publikationerne:
- Månedsartiklerne i Nyt, St.E.: 12 gange årligt
- Årsartiklen vedr. motorparken i St.E.: 1 gang årligt
- Månedstabellen i Konjunturstatistik: 12 gange årligt
- Årsartiklen vedr. energieffektivitet i St.E.: 1 gang årligt
- Artiklen vedr. familiernes bilrådighed/bilkøb i St.E.: 1 gang hvert andet år,
- Publiceringen vedr. familiernes bilrådighed/bilkøb i Statistikbanken: 1 gang årligt
3 Pålidelighed og usikkerhed3.1 Samlet pålidelighed
Registret:
Der er generelt meget høj pålidelighed vedr. oplysningerne i registret, idet der dog jf. pkt. 3.2 kan mangle et et begrænset antal transaktionsoplysninger vedr. den seneste opgørelsesperiode, hvor antallet af nyregistreringer (og øvrige transaktioner)kan være underestimeret med 2-4 pct.
Publikationerne:
M.h.t. de publicerede oplysninger er der generelt også høj pålidelighed for de faktiske tal.
Usikkerheden for bestandsopgørelserne i St.E.-artiklerne er under 1-2 promille.
For de sæsonkorrigerede tal i Nyt, St.E. og Danmarks Statistikbank er der god kvalitet for alle serierne.
I St.E.-artiklen/publiceringen i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken.
3.2 UsikkerhedskilderRegistret (og publikationerne) :
Registret mangler som regel nogle transaktioner fra den seneste opgørelsesperiode, fordi indberetningerne fra motorkontorerne til Centralregistret for Motorkøretøjer / SKAT for perioden sker efter tidspunktet for udtrækning af de månedlige dataleverancer fra CRM til Danmarks Statistik (dvs. efter den 12. hverdag i den efterfølgende måned).
Som konsekvens heraf sker der en mindre underestimering (i størrelsesordenen 2-4 pct.) af de nyeste nyregistreringer i Nyt, Statistikbanken, St.E. og Konjunkturstatistik.
De manglende oplysninger indgår dog i registret ved den (de) efterfølgende opdatering(-er), hvorfor pålideligheden for ældre data derfor er større end angivet under 3.1
Der foregår i øvrigt løbende rettelser i Centralregistret for Motorkøretøjer / hos SKAT også vedr. ældre køretøjer, hvilket afspejler sig i løbende småændringer i Danmarks Statistiks opgørelser, så de nyeste tal (vedr. ældre forhold) ikke altid stemmer overens med tidligere offentliggørelser.
3.3 Tal for usikkerhedDer er ikke beregnet usikkerhedsmål.
4 Sammenlignelighed4.1 Sammenlignelighed over tidRegistret:
Der er bortset fra en ændring fra 1996 af den socioøkonomiske gruppering, der vedrører familierne, ikke foretaget definitionsmæssige ændringer for de enkelte variabler i registret siden starten i 1992, ligesom der heller ikke er foretaget væsentlige ændringer vedr. opdateringsmetoderne.
Omlægningen af registret i september 2003 har medført, at der f.o.m. dette tidspunkt ikke længere forekommer køretøjer med uoplyst ejerforhold. Dvs. at alle køretøjer kan fordeles på sektor (husholdning eller erhverv) og at næsten alle kan fordeles geografisk.
Fra og med 2006/2007 er familiedefinitionen ændret, så hjemmeboende børn under 25 år nu indgår i familierne. I den tidligere definition var det kun børn under 18 år, der blev medregnet. Se i øvrigt pkt. 1.2
Fra og med 2007 er kommuneinddelingen ændret med strukturreformen. Se i øvrigt pkt. 1.2
Publikationerne:
Der er ikke væsentlige metodemæssige ændringer m.h.t. opgørelserne fra registret af de forskellige typer af bevægelser og bestand siden 1992, med undtagelse af, at fra og med 1994 er vægtgrænsen mellem varebiler og lastbiler flyttet fra 3.000 kg til 3.500 kg. Bestanden af varebiler forøgedes herved med ca. 90.000 køretøjer.
Der er dog foretaget forskellige indholdsmæssige udvidelser i publikationerne, hovedsagelig med nye underopdelinger til eksisterende grupperinger.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistikRegistret:
Mht. de anvendte baggrundsvariabler i registret harmonerer definitioner og grupperinger heraf med anvendelserne af disse indenfor de statistikområder, hvorfra de indhentes til bilstatistikken.
Der er dog tidsmæssige uoverensstemmelser i kraft af forskellene mellem bilstatistikkens aktualitet og opgørelsestidspunkterne for baggrundsvariablerne. Baggrundsvariablerne fra befolkningsstatistikregistret (bl.a. geografi) kan således være op til 12 måneder gamle, mens indkomstoplysningerne kan være op til 2 år gamle.
Publikationerne:
Mht. den opgørelse af nyregistreringer, der publiceres af Danske Bilimportører, og som svarer til de månedlige Nyt- og St.E.-artikler og Danmarks Statistikbank-serierne samt Konjunkturstatistik, forekommer der mindre afvigelser bl.a. forårsaget af forskellige tidspunkter for træk af data fra Centralregistret for Motorkøretøjer og mindre definitionsmæssige forskelle vedr. grupperingerne af køretøjer.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige talRegistret og publikationerne:
Som nævnt i pkt. 3.2, er der løbende rettelser i Centralregistret for Motorkøretøjer / hos SKAT, også vedr. historiske oplysninger, og det viser sig i småændringer i Danmarks Statistiks opgørelser, så de nyeste tal (vedr. ældre forhold) ikke altid stemmer overens med tidligere offentliggørelser.
Opgørelserne af nyregistreringer mv. i Konjunkturstatistik og i Danmarks Statistibank opdateres 25 måneder bagud ved hver nye offentliggørelse.
Mht. de sæsonkorrigerede serier i Danmarks Statistikbank opdateres de f.o.m. januar 1996 ved hver ny offentliggørelse.
5 Tilgængelighed5.1 DistributionskanalerNyt fra Danmarks Statistik, Transport (Statistisk Efterretninger
), Konjunkturstatistk og
Danmarks Statistikbank.
Registret:
Der kan udtrækkes en række standardtabeller eller skræddersyede tabeller tilpasset helt specifikke behov. Betaling herfor sker i henhold til Danmarks Statistiks servicetakster.
Oplysninger om tabelmuligheder og -priser fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.
Publikationerne:
Offentliggørelse af oplysninger sker i Nyt og Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistikbank samt Konjunkturstatistik.
Indholdet i Nyt:
- "Nyregistrerede motorkøretøjer"; månedligt opgøres for personbiler nyregistreringer samt sæsonkorrigerede tal. For de øvrige motorkøretøjer opgøres kun nyregistreringer.
- "Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler"; årlig opgørelse af nyregistreringer efter energieffektivitet og egenvægt.
- "Familiernes bilrådighed" og "Familiernes bilkøb"; årlig opgørelse af familiernes rådighed over biler samt deres køb af nye person- og varebiler.
- "Motorparken"; årlig opgørelse af bestandstal for alle køretøjer.
·
Indholdet i den månedlige St.E.-artikel om nyregistreringer mv.:
Som i Nyt plus genregistreringer, afmeldinger, brugtvognshandler og bestande. Hertil opdelinger af vare- og lastbiler og påhængsvogne på vægtgrupper.
Indholdet i Danmarks Statistikbank:
- Serier for månedlige nyregistreringer i faktiske tal; fra og med 1992
- Serier for månedlige ejerskifter, genregistreringer og brugtvognshandel; fra og med 2000
- Serier for nyregistrerede personbilers energieffektivitet; fra og med juli 1997
- Serier for familiernes bilkøb; fra og med 1999
- Serier for familiernes bilrådighed; fra og med 1999
- Serier for bestandene af køretøjer; fra og med 1993
·
Månedlige nyregistreringer sæsonkorrigeret med X-12 ARIMA (årsopregnede) fra og med 1996 for:
- Personbiler i alt,
- Personbiler i husholdningerne,
- Personbiler i erhvervene.
·
I historiske serier endvidere månedlige nyregistreringer sæsonkorrigeret med X-11 ARIMA (ikke årsopregnede) fra 1992:01 - 2002:12 for:
- Personbiler i alt,
- Personbiler i husholdningerne,
- Personbiler i erhvervene.
·
Faktiske tal opdateres 25 måneder bagud mens de sæsonkorrigerede tal opdateres fra og med 1996.
Indholdet i Konjunkturstatistik:
Nyregistreringer (tidsserier) for personbiler i alt, personbiler i husholdningerne, personbiler i erhvervene, varebiler i alt, lastbiler og sættevognstrækkere i alt, busser, campingvogne, motorcykler og knallert-45.
Indholdet i St.E.-artiklen om motorparken:
Bestandsopgørelser vedr. bilparken og dens sammensætning ultimo året (bestand) på et meget detaljeret niveau for alle køretøjsarterne, herunder bl.a. geografiske opdelinger, anvendelser og vægt.
Indholdet i St.E.-artiklen om familiernes bilrådighed/bilkøb:
Bilrådighed eller bilkøb for samtlige familier i Danmark i forhold til indkomst, uddannelse, familietype, boligforhold, beskæftigelse og geografisk lokalisering.
5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Se pkt. 1.2
5.3 Dokumentation
Er dokumenteret i Times.
5.4 Øvrige oplysninger
Information om
servicemuligheder kan fås ved telefonisk eller skriftlig henvendelse.
6. Supplerende dokumentationTil denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation