|
|
|
|
| Modernisering og forandringer |  |
|

Både samfundsændringer og ændringer i sproget har medført ændringer i årbogen. Men også udseendet, layoutet og opbygningen af bogen har ændret sig væsentligt.
|
|
Årbogens struktur er næsten uændret Strukturen i årbogen, dvs. inddelingen i og rækkefølgen af kapitler, har kun til en vis grad forandret sig med tiden. De fleste statistiske emner er stort set de samme over tid, selv om nogle af navnene har ændret sig i takt med udviklingen af det danske sprog og af statistikkerne. Der er kun ganske få fagområder, der er gledet helt ud af årbogen, eller er blevet omdefineret så meget, at de næsten dækker et nyt område.
Andre fagområder er blevet udbygget, mens nogle tredje er blevet beskåret. De enkelte tabeller og bilag (fx stikordsregister og ordforklaringer) er dog med tiden ændret væsentligt.
Computerens indtog medførte mere frihed mht. layout
|
Danmarks Statistiks tidligere trykkeri |
|
Der er forskellige væsentlige skift i årbogens udseende og layout siden første årgang. Ligesom alle andre trykte medier har årbogen mærket de teknologiske forandringer i form af modernisering af trykkeri og computerens indtog med diverse tekst- og billedbehandlingsprogrammer. Det har betydet væsentlige ændringer i den måde, hvorpå man opsætter årbogen, dens kapitler og tabeller.
Nedenfor ses en række forskellige omslag til årbogen, ligesom der også er eksempler på sider fra disse årgange. |
 |
Statistisk Årbog 1896
Udseendet og opsætningen af den første årgang af Statistisk Årbog blev bibeholdt helt frem til 1958. Der bliver fra årgang til årgang lagt vægt på kontinuitet, fordi man dermed kan følge ændringer over tid og sammenligne tal fra år til år.
Inddelingen med streger og kursivering af oversættelser og overskrifter er kendetegnende for disse mange årgange af Statistisk Årbog. |
 |
 |
Statistisk Årbog 1958
Udseendet skifter fra det lidt mere højtidelige udseende til et mørkeblåt omslag med guldfarvet tekst.
Opsætningen af tabeller fremstår mere overskuelige, og skrifttyperne er mindre snørklede.
Tabellerne indeholder færre engelske oversættelser af kategorier. |
 |
 |
Statistisk Årbog 1986 og 1987
Udseendet på omslaget skifter igen med en vægtning på store skrifttyper.
Tabellerne forenkles yderligere. Kapitelinddelingen fremhæves. |
 |
 |
Statistisk Årbog 1996
I forbindelse med årbogens 100-årsjubilæum indføres et indledende afsnit i årbogen med lidt tekst og en del figurer og udvalgte statistikker, der dækker et helt århundrede. Dette afsnit optræder kun i 1996-udgaven.
For første gang udgives årbogen i hardback. |
 |
 |
Statistisk Årbog 2000
Udseendet ændres væsentligt. Omslaget fornyes - bl.a. er der fra år 2000 et nyt billede på omslaget hvert år.
Alle kapitler indledes med et tekstafsnit, der indeholder figurer. Tabellerne forenkles yderligere.
En engelsk udgave udgives separat, men dog kun i pdf-format, og den er stort set identisk med den danske version. |
 |
|  |
 
|
|
|
 |
| |
|
 |
| Hot spots | |  | | | Kønsopdelte lønstatistikker for 2008 | | Virksomheder, der ifølge ligelønsloven er omfattet af reglerne om at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, kan nu gratis hente statistikken for året 2008 | 
|
Gå til 'Ligeløn' |
|
|
|
 |
| Om denne side | |  | |  |  | | 39 17 31 67.
|
Siden er senest redigeret: 13. maj 2009.
|
|
|
|
|