Selv om sprogbrugen i fx forordet ændrer sig, så hedder en del af de statistiske begreber det samme, som da de blev introduceret. Nogle begreber ændres undervejs, men bevarer derefter deres navn i mange år efter.

Det gælder fx tabellen om arbejdsstandsninger, der startede med at hedde "strejker og lockouts", men som i 1925 ændrede navn til netop "arbejdsstandsninger", hvilket det fortsat hedder.

Vigtigt at bruge de samme begreber for at kunne sammenligne tal over tid
En af statistikkernes primære funktioner er, at man skal kunne sammenligne tal over en periode, fx fra år til år. Ved at kunne forholde et tal til et andet, vil man kunne sætte en udvikling i perspektiv og eventuelt handle på den. Det er en af årsagerne til, at mange statistiske begreber fortsat hedder det samme.

Fx dækker begrebet "arbejdsstandsning" over noget andet end "strejker". Hvis man ændrer definitionen af arbejdsstandsning - eller blot bruger et andet navn - så er det ikke sikkert, at man kan sammenligne de nye tal med de gamle tal. Det kaldes et databrud. Derfor vil et tal fra tabellen "strejker og lockouts" i Statistisk Årbog 1915 ikke nødvendigvis kunne sammenlignes med tabellen "arbejdsstandsninger" i Statistisk Årbog 1985.

Væsentligt ændret sprogbrug i de enkelte tabeller
Selv om de statistiske hovedbegreber ikke ændrer sig så meget med årene, ændrer sprogbrugen i tabellerne ændrer sig dog løbende. Som et eksempel kan nævnes en af statistikkerne om dødsfald:

I Statistisk Årbog 1902 kaldte man en af statistikkerne for "dødsfald ved ulykkelig Hændelse i det egentlig Danmark i Aaret 1901". I denne tabel finder man blandt andet kategorierne "knusning i maskine m.m.", "skade ved kørsel eller ridning" og "ihjelfrysning".

I de nyeste udgaver af Statistisk Årbog kaldes den nogenlunde tilsvarende statistik for "ikke-naturlige dødsfald", og adskillige af kategorierne fra 1902 eksisterer ikke længere. I stedet hedder de fx "kontakt med skarp genstand", "motorcyklist i kollision" og "faldulykker".

Fra "kommunikationsmidler" til "transport"
Et andet eksempel er det emneområde, der dækker over statistik om biler, lastbiler, tog, fly osv. Omkring 1905 hed dette emne "kommunikationsmidler". I 1910 blev det kaldt for "samfærdsel", og siden blev det ændret til sit nuværende navn, "transport".

Endelig kan også nævnes begrebet "abnorme individer", der optræder fra årbogens første årgang i 1896 og til og med Statistisk Årbog 1931. Begrebet dækkede over de såkaldte "døvstumme", "døve", "blinde", "idioter" og "sindssyge". I dag opererer man slet ikke med begrebet "abnorme individer", ligesom de to sidste ord for længst er fjernet fra årbogen.

Dansk, engelsk og fransk

I de første mange årgange var Statistisk Årbog tosproget. Halvdelen var på dansk og halvdelen på fransk.

Først i 1952 blev den franske oversættelse erstattet af en engelsk oversættelse, dog stadig integreret i den danske årbog ligesom den franske version. Fra og med 2000 er den engelske oversættelse blevet udgivet i en gratis, særskilt internetudgave, der ikke findes på tryk.

Denne version hedder Statistical Yearbook (se www.dst.dk/yearbook) og er en tro kopi af den danske udgave.