Ligelønsstatistikken (Kønsopdelt lønstatistik) for 2008 er nu klar og den enkelte virksomhed kan nu hente sin egen statistik på den særlige hjemmeside, som Danmarks Statistik har oprettet til formålet.
Adgang til statistikken
For at få adgang til statistikken kræves der dels et brugernavn og adgangskode fra Danmarks Statistik og dels et medarbejdercertifikat fra danID. Hvis din virksomhed ikke har et medarbejdercertifikat, kan der ikke opnås adgang til systemet. Medarbejdercertifikater kan bestilles ved at kontakte danID.
Bestilling af brugernavn og adgangskode
For at modtage brugernavnet og adgangskoden fra Danmarks Statistik, skal en person med ledelsesmæssig tilknytning kontakte Lønsektionen i Danmarks Statistik
Danmarks Statistik - Lønsektionen
E-post: ligeloen@dst.dk
Róar Akralíð - Telefon: 39 17 34 23
Når brugernavn og adgangskode er modtaget
Ligelønsstatistikken skal hentes fra følgende hjemmeside:
https://ligeloen.dst.dk
Danmarks Statistik har udarbejdet en brugervejledning der angiver hvorledes statistikken hentes fra hjemmesiden. Vejledningen findes som pdf-fil og kan downloades her:
Brugervejledning til Danmarks Statistiks Ligelønssystem
Du kan se et eksempel på en kønsopdelt lønstatistik og få forklaret statistikkens afgrænsninger og hovedbegreber her:
Forstå din kønsopdelte lønstatistik
Yderligere informationer
Forpligtelsen til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse trådte i kraft den 1. januar 2007. Det betyder, at der skal udarbejdes kønsopdelt lønstatistik på basis af indberettede lønoplysninger til den årlige lønstatistik for 2007 og de følgende år. Alle virksomheder, der indberetter lønoplysninger til den årlige lønstatistik kan rekvirere den første kønsopdelte lønstatistik omfattende året 2007 hos Danmarks Statistik i november 2008. I de efterfølgende år kan statistikken tilsvarende rekvireres for året 2008 i januar 2010, for året 2009 i november 2010 etc.
Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening udarbejder ligeledes kønsopdelte lønstatistikker for deres medlemsvirksomheder. Virksomheder som er medlem af enten Dansk Arbejdsgiverforening eller Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kan alternativt rekvirere en kønsopdelt lønstatistik hos deres respektive arbejdsgiverforening.
Beskæftigelsesministeriet har oprettet en hjemmeside med relevant information omkring ligeløn. Her kan du bl.a. finde svar på lovmæssige og juridiske spørgsmål vedrørende udarbejdelsen af den kønsopdelte lønstatistik.
|