Dokumentation |
Top Previous Next |
Dokumentationen af modelversionen opdateres løbende på modelgruppens hjemmeside www.dst.dk/Adam
ADAM er dokumenteret i publikationen Adam - en model af dansk økonomi. Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi. Modellen repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På langt sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af modellens adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret ud fra data fra nationalregnskabet. Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorganisationer, der abonnerer på modellen og dens databank. ADAM bruges især til at vurdere konsekvenserne af økonomisk-politiske indgreb, men den bruges også til økonomiske fremskrivninger, både på kort og langt sigt. Publikationen omhandler den ADAM-version, som blev taget i brug i 2011 - dvs modelversionen december 2009. Med denne modelversion er der taget et skridt i retning af at gøre ADAM mere overskuelig ved at mindske antallet af erhverv fra 19 til 12 og ved at splitte efterspørgslen og importen op i færre variable. Publikationen sigter mod økonomistuderende på anden del, så grundlæggende økonomiske og økonometriske begreber er forudsat bekendt, men det forudsættes ikke, at læseren kender til ADAM eller lignende modeller. Der er lagt vægt på at tolke den samlede models egenskaber, som er belyst med en række modelberegninger.
I forbindelse offentliggørelsen af okt12 er variabelliste, den inverterede formelfil og ligningsbrowseren er opdateret og integreret i softwarepakken. Eksempelsamlingen er revideret og distribueres som en del af hjælpesystemet til ADAM. Ligeledes er modellens egenskaber dokumenteret i f
Følgende modelgruppepapirer er en del af dokumentationen af modelversionen okt12:
|