Modelversionen har på flere områder ændrede egenskaber.
Reestimationerne har generelt set forbedret modellens forudsigelsesegenskaber. Det hænger sammen at de stokastiske relationer ikke blev reestimeret i forbindelse med opstillingen af modelversion dec09. Her blev der foretaget en såkaldt niveaukorrektion. Niveaukorrektionen svarer til en reestimation af konstantleddet, når alle øvrige parametre opfattes som bundne eller låste. I modelversionen okt12 er alle stokastiske relationer reestimeret. Nogle relationer er reformuleret ifbm reestimationen. Det gælder fx ejendomsskatterelationen, som da også har opnået et bedre historisk fit.
Med hensyn til modellens multiplikatorer er der især tre elementer, som bidrager til ændrede egenskaber. Det gælder inddragelsen af bruttoledigheden, boligmodellen og reestimation af faktorefterspørgsel og prismodel.
Bruttoledighed går på begrebsmæssigt på tværs af den nuværende definition af arbejdsstyrke og udenfor arbejdsstyrke. Nettoledige er forskellen mellem arbejdstyrken og beskæftigelsen. Men bruttoledige omfatter aktiverede i beskæftigelse og aktiverede udenfor arbejdsstyrken. Da lønrelationen er knyttet op om bruttoledighedsgraden – dvs bruttoledige i forhold til arbejdsstyrken – så introduceres en fleksibel crowding out mekanisme i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Eksempelvis kan nettoledigheden stige eller falde op langt sigt selvom bruttoledigheden er uændret.
I boligmodellen knyttes boliginvesteringerne til kapitalværdien i okt12. I dec09 var de knyttet til kapitalværdien. Det giver kraftigere effekter på boliginvesteringer, når boligmarkedet påvirkes. Den ændring bedrager til kraftigere kort sigts effekter i flere eksperimenter. Men når effekterne sætter kraftigere ind på kort sigt, så der også en tendens til tilpasningen – tilbagesvinget – bliver kraftigere. Derfor kommer der, sammen med den reestimerede og omformulerede boligmodel, flere svingninger i multiplikatorerne.
Faktorefterspørgsel og prismodel kan vanskeligt vurderes hver for sig, da faktorefterspørgselsrelationerne giver de langsigtede omkostninger, som priserne tilpasses efter. Men ændringen i de to modeldele betyder tilsammen at modellen er længere om at nå den i ligevægt. Det gælder især ved stød til renten.
De øvrige modeldele bidrager også til ændringer i multiplikatorerne.
Figur 1. Effekt af øget offentligt varekøb på beskæftigelsen (Q)
Figur 2. Effekt af øget offentligt varekøb på lønnen (lna)
Hvis vi konkret ser på et stød til det offentlige varekøb, så fremgår effekten på den samlede beskæftigelse i figur 1 og effekten på lønnen i figur 2. Den røde graf viser effekten i dec09 og den grønne i okt12. Sammenligningen viser at effekten på beskæftigelsen er en kende mindre kraftig på kort sigt. Crowding out tiden – målt som første gang beskæftigelseseffekten er nul – er længere. Den lidt længere crowding out kommer fra faktorefterspørgsel og prismodel.