Bruttoledighed, arbejdsmarked, lønrelation mm

Top  Previous  Next

Bruttoledigheden inddrages som det væsentlige ledighedsbegreb i modelversionen. Bruttoledigheden adskiller sig fra nettoledigheden (den registerbaseret ledighed) ved også at omfatte visse grupper af aktiverede i både dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Bruttoledigheden har således et højere niveau. Men bruttoledigheden går samtidig lidt på tværs af de hidtidige afgrænsninger i arbejdsmarkedsbalancen. Bruttoledigheden indregner således både grupper, der sædvanligvis opfattes som værende udenfor arbejdsstyrken, og måske mere bemærkelsesværdigt også grupper af personer, der indgår i beskæftigelsen. Derfor er ikke ændret i opstillingen af befolkningsregnskabet og arbejdsmarkedsbalancen. Disse grupper er uændret for at kunne beskrive sammenhængen til indkomstoverførsler og indkomstgrupper.

 

Men bruttoledigheden indgår som det central begreb i løndannelsen. Men da ledigheden indgår i procent, så er arbejdstyrken også modificeret i løn sammenhæng. Denne arbejdsstyrke benævnes bruttoarbejdsstyrken. Arbejdstyrken er her udvidet med de grupper aktiverede ledige udenfor beskæftigelse, som er en del af bruttoledigheden. Samtidig er der inddraget ny information i de demografiske variabler, således at flere grupper i befolkningsbalancen indeholder reviderede data. Mere generelt er den demografiske databank påvirket af revisionerne i arbejdsmarkedsstatistikken. I de tidligere modelversioner var mange demografiske variabler knyttet til amfora statistikken. Statistikken over offentligt forsørgede (OF) erstatter amfora og viderefører i øvrigt samtidig en stor del af den sammenhængende socialstatistik, som også var en af kilderne til den historiske del af databanken. I databanken til okt12 er OF kilden til den løbende opdatering. Amfora og sammenhængende socialstatistik er brugt til at få så lange tidsserier som muligt. Databanken er kædet i 2007.

 

Det har betydet at modellen relationer for arbejdsudbud, indkomstoverførsler og løntilskudsordninger er ændret. Ligeledes er en del af de samme variabler blevet omdøb for at få en konsistent sammenhæng mellem variabelnavnene i det samledes system.

 

Ændringerne er beskrevet i tmk190912 og kem180612.

 

Relationen for uddannelsessøgendes deltagelse i arbejdsstyrken er reestimeret. Den reestimerede relation er beskrevet i reestimation af uddannelsessøgende (soa111012).

 

Lønrelationen er ligeledes reestimeret. Udover skiftet af ledighedsbegrebet, er der ikke nævneværdig forskel på lønrelation i okt12 modelversionen og lønrelationen i dec09 modelversionen. Koefficienterne til hhv. arbejdsløshed og inflation er uændrede. Forskellen er dog at restriktionerne på de to nævnte parametre netop accepteres når der bruges nettoledighed, men afvises, når der bruges bruttoledighed. Koefficienten til inflationen, når bruttoledigheden anvendes, kan netop accepteres, når den bindes til 0.2, jf. dkn251012.

 

Ændringerne påvirker kun modellens egenskaber marginalt. Men det er vigtigt at notere at modellen crowdning out bestemmes af bruttoledigheden i procent af bruttoarbejdsstyrken. Det betyder at der kan være multiplikatoreffekter på variabler i den egentlige arbejdsstyrke. Den reestimerede lønrelationer betyder i øvrigt at crowding out nås marginalt hurtigere.