Samlede egenskaber

Top  Previous  Next

Selvom modellen indeholder flere betydelige ændringer, så er multiplikatoregenskaberne meget sammenlignelige med den foregående model, okt12. Det illustreres i figur 1 og figur 2, hvor effekten på beskæftigelsen og lønnen af et øget offentligt varekøb er vist.

 

Figur 1. Effekt af øget offentligt varekøb på beskæftigelsen (Q)

jul13_fvmo_phk

 

Figur 2. Effekt af øget offentligt varekøb på lønnen (lna)

jul13_fvmo_lna

 

De ændrede multiplikatoregenskaber er et resultat af alle ændringerne i modellen. Ligeledes kan grundgrundforløbene have en betydning. Som det fremgår af figur 1 er aktivitetseffekten af et ekspansiv stød kun marginalt anderledes. Den kortsigtede effekt på beskæftigelsen er lidt mindre og tilpasningen mod den langsigtede ligevægtsbeskæftigelse er lidt hurtigere. Det skyldes næsten udelukkende at importpriselasticiteten er lidt større i jul13. Det er samtidig også baggrunden for den mindre effekt på lønnen. Der skal en mindre løn- og prisstigning til at nå crowding out via udenrigshandlen.

 

Det samme mønster genfindes i mange andre eksperimenter i de to modeller. I figur 3 og 4 er effekten af et ensidigt dansk rentefald illustreret. Også her ses at ligevægtsbeskæftigelsen nås hurtigere med en mindre effekt på lønnen. Figuren illustrerer også at effekten på beskæftigelse og aktivitet er lidt kraftigere på det korte sigt ved et rentefald. Baggrunden er nye data realkreditobligationerne og nogle tilpasningen af den finansielle delmodel. Det giver en kraftigere effekt på boliginvesteringer og privat forbrug på det korte sigt ved en ændring af renten.

 

Figur 3. Effekt af rentefald på beskæftigelse (Q)

jul13_rente_q

 

Figur 4. Effekt af rentefald på lønnen (lna)

 

jul13_fvmo_phk