Udenrigshandel |
Top Previous Next |
Baggrunden for ændringen er at de hidtidige kilder, OECD econnomic outlook (eo) og OECD ITCI, ikke længere kan levere datagrundlaget. Sidstnævnte opdateres ikke længere og eo har ikke længere en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at danne grundlag for opdeling af eksporten på varegrupper.
I dsi231112 præsenteres et helt nyt datagrundlag, som er indarbejdet i databanken til modelversionen jul13. Eksportmarkedsdata baseres nu på OECD databasen international trade by commodity statistics, som giver en detaljeret beskrivelse af enhedsværdier i den bilaterale handel. Markedet for dansk eksport er stadig en sammenvejningen af aftagerlandenes import, og konkurrentpriserne er en tilsvarende sammenvejning af modtagerlandenes importpriser. Der er således også sammenfald gamle og nye data i perioden før 2003. Men efter 2003 - og især efter 2008 - præsenteres her væsentlige revisioner i opgørelsen af markedet og konkurrentprisen. Det betyder også, at udviklingen i eksportmarkedsandel og i konkurrenceevne repræsenteres anderledes med de nye data.
Men det nye datagrundlag giver ikke anledning til væsentlige ændringer i eksportpriselasticiteten. I dsi231112 reestimeres eksportligninger med eksportpriselasticiteter som er helt sammenlignelige med tidligere resultater.
Når udenrigshandlens samlede priselasticitet er alligevel er lidt højere, så skyldes det i stedet at importens priselasticitet er højere. Det gælder især fordi der i modsætning til tidligere er prisfølsomhed i tjenesteimporten. Andre importpriselasticiteter estimeres lidt mindre. Men samlet er priselasticiteten i importen større end tidligere. |