Nøgletal på kommuner

Befolkning set oppefra

Pris

Prisen består af to elementer: Prisen på et bestillingsregister og prisen på det antal tabeller man ønsker

Pris per bestillingsregister: 4.249 kr. ekskl. moms (5.311,25 kr. inkl. moms)

Pris per tabel: 1.699 kr. ekskl. moms (2.123,75 kr. inkl. moms)

Hvis bestillingsregistret kan genbruges ved efterfølgende bestillinger betaler man kun for det antal tabeller man vil have.

Kontakt

Kundecenter
Anita Saaby Rasmussen, tlf: 3917 3749
Heidi Lucas Rasmussen, tlf: 3917 3152


Skræddersyede løsninger

Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i Kundecenter.

Læs mere om skræddersyede løsninger


Sæt tal på kommunens delområder.

Nøgletal på kommuner (det tidligere KÅS - Kommune Års Service) er en samling af tabeller med statistik på delområder af kommunerne. Det kan fx være skoledistrikter, bydele eller andre geografiske områder, som man selv definerer. Nøgletallene opdateres én gang årligt.  

Nøgletallene benyttes af flere kommuner, men også af større private virksomheder og er velegnede til at udarbejde prognoser, udføre planlægningsopgaver og evaluere forskellige tiltag. Nøgletal på kommuner indeholder blandt andet statistik om befolkningen deres uddannelse, indkomst, beskæftigelse, pendlingsmønstre, flytninger, bilrådighed og meget mere

Du kan vælge frit mellem tabellerne og betaler kun for de tabeller du har behov for.

Levering

Når du har bestilt, udarbejder vi en områdekontrolliste, som du skal kontrollere. Når du har rettet eventuelle fejl og mangler i listen og bestillingsregistret er godkendt, leverer vi tallene inden for ca. 2 uger.

Hvis et område har færre end 200 personer, skal nogle af delområderne lægges sammen af hensyn til diskretionsreglerne.

Tabellerne leveres i Excel-format med e-mail.

Bestilling

Du bestiller ved at udfylde bestillingsblanketten, der ligger som en Excel-fil på www.dst.dk/npk. Bestillingsblanketten består af flere regneark - de to første skal udfyldes. Bestillingssedlen sendes til Kundecenter.

Vær opmærksom på, at du ved bestillingen accepterer Danmark Statistiks generelle aftalevilkår.