Gå til sidens indhold

Ledige stillinger - særundersøgelse

Her kan I indberette oplysninger til statistikken

Indberet uden MitID Erhverv

Mange arbejdssteder indberetter lettest uden MitID Erhverv.
FØLG DET DIREKTE LINK I ANMODNINGSBREVET
Linket leder direkte til online spørgeskemaet for det udvalgte arbejdssted.
Læs mere under: Hvordan kan I indberette?

Indberet med MitID Erhverv

Start indberetning

Læs mere under:
Hvordan kan I indberette?

Hvad bliver jeres indberetning brugt til?

Ny EU-lovgivning betyder, at Danmarks Statistik fra starten af 2026 skal opgøre statistik over ledige stillinger på arbejdssteder for brancherne O-S, som primært er offentlige arbejdssteder.

Danmarks Statistik søger at minimere respondentbyrden for offentlige arbejdssteder og arbejder på en løsning, hvor statistikken udarbejdes på baggrund af registerdata. Vi gennemfører derfor en særundersøgelse, der skal afdække, om data fra allerede eksisterende administrative kilder kan anvendes til dette formål, så en ny løbende dataindsamling kan undgås.

Særundersøgelsen foretages således for at kunne vurdere og godtgøre over for Eurostat, at en løsning baseret på registerdata har den fornødne kvalitet. En høj svarprocent er afgørende for undersøgelsen og for muligheden for at undgå løbende dataindsamling fra de offentlige arbejdssteder.

Danmarks Statistik opgør i forvejen ledige stillinger for brancherne B-N, det vil sige primært private virksomheder. En statistik med en bredere dækning vil have væsentlig større værdi for statistikkens brugere.

Mere om indberetningen:

Hvornår er der frist for indberetning?

Ledige stillinger - særundersøgelse (spørgeskema)

Tællingsdagen er 15. maj 2024.

Fristen for indberetning er 30. maj 2024.

Anmod om længere frist for indberetning af Ledige stillinger - særundersøgelse (spørgeskema).

Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde)

Særundersøgelse (indberettes via online spørgeskema):

  • Hvor mange personer var ansat på arbejdsstedet 15. Maj 2024?
  • Hvor mange ledige stillinger havde arbejdsstedet 15. Maj 2024?
  • Hvor mange af disse ledige stillinger var opslåede og offentligt annoncerede præcist 15. Maj 2024?

Se alle spørgsmål: Ledige stillinger - særundersøgelse (PDF - kladde).

Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.)

Ledige stillinger - særundersøgelse (indberettes via online spørgeskema)

I kan indberette på to forskellige måder:

  1. Uden MitID Erhverv: Følg det direkte link til indberetning fra den anmodning, som I har modtaget via e-mail eller Digital Post.
    OBS: Der er udsendt én anmodning per udvalgt arbejdssted med ét unikt link til det relevante online spørgeskema til det konkrete arbejdssted.
    Bemærk: Du bør udfylde og indsende alle oplysninger i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse.
  2. Med MitID Erhverv: Vælg START INDBERETNING øverst på denne side og log ind med MitID Erhverv.
    OBS: Hvis du indberetter med MitID Erhverv, kan du genåbne og rette din indberetning med MitID Erhverv. Du kan også se indberetningsstatus for alle udvalgte arbejdssteder med samme CVR-nr.

Kontaktoplysninger (indberettes via fremsendt regneark)

  • Hvis du har modtaget et regneark til kontaktoplysninger: Udfyld det med kontaktoplysninger til de enkelte arbejdssteder.
  • Send e-mail til Danmarks Statistik.

Hvem skal indberette – og hvorfor??

Særundersøgelsen foretages for at kunne vurdere og godtgøre over for Eurostat, at statistikken fremadrettet kan produceres på baggrund af registerdata. En høj svarprocent er afgørende for undersøgelsen og for muligheden for fremadrettet at undgå løbende dataindsamling fra de offentlige arbejdssteder.

Antal virksomheder/institutioner udvalgt til denne indberetning

I forbindelse med særundersøgelsen anmoder Danmarks Statistik om indberetning fra ca. 8.000 arbejdssteder fordelt på ca. 1.250 offentlige virksomheder.

Hvordan udvælges virksomheder?

Særundersøgelsen gennemføres med en stratificeret, repræsentativ stikprøve blandt offentlige virksomheder og arbejdssteder, der er udvalgt på baggrund af blandt andet antal ledige stillinger i registerdata, branchekoder og arbejdsstedernes størrelse.

Læs mere om dataindsamling fra virksomheder.

Hjælp til indberetning
Brug for hjælp?

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

Support til indberetning.

Længere frist?

I kan anmode om længere frist via vores supportformular.

Anmod om længere frist for:

Særundersøgelse.

Seneste "Nyt fra statistikken"

2.000 færre ledige stillinger i 4. kvartal

28. februar 2024

2.000 færre ledige stillinger i 4. kvartal

Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i fjerde kvartal 2023 med 2.000 til 49.600, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet seks kvartaler i træk.

Tabeller i Statistikbanken om 'Ledige stillinger'


Emneside: Ledige stillinger.

Statistikdokumentation: Ledige stillinger.

Support til indberetning

Kontakt os via vores supportformular. Vi kan svare via e-mail eller ringe dig op.

Support til indberetning

Anmod om udsættelse af frist